mandag den 14. september 2015

Peberfrugter med fyld af quinoa, feta, mandler og andet godt

På sådan en trist og kedelig regnvejrsdag trænger man til noget mad med masser af farve. Det kunne f.eks. være peberfrugter med spændende fyld. Her har jeg valgt vegetarisk fyld med quinoa, feta og andet godt. Opskriften fandt jeg i et mad-magasin, men jeg  fik jeg desværre ikke noteret, om det var Spis Bedre eller det der hedder Mad! Under alle omstændigheder var det i hvert fald en rigtig god opskrift.




 Peberfrugt med fyld af quinoa, feta, mandler og andet godt
(1 person 2 dage)
2 røde peberfrugter
50 g kogt og afkølet quinoa
75 g feta - jeg brugte en der var smagt til med krydderurter og andet godt
½ håndfuld usaltede jordnødder
½ håndfuld mandler
frisk persille, grofthakket
frisk mynte, grofthakket
Skær peberfrugterne over på langs og fjern frøstolen. Bland den kogte quinoa med feta, nødder og hakkede krydderurter. Fyld blandingen i peberfrugterne og læg dem i et ildfast fad. Bag peberfrugterne i ovnen ved 180 grader i 25-40 minutter. Server dagens salat til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar