lørdag den 19. december 2015

Wok med kål, peberfrugt, gulerødder og små kødboller

I sidste kasse fra Aarstiderne var der noget kål, jeg ikke havde prøvet før. Det er vist en slags kinesisk kål - navnet kan jeg ikke lige huske. Den mindede mere om Savoykål end kinakål med sine mørke krøllede blade. Nå, men jeg valgte at bruge den i en wokret sammen med andre gode grønsager og dertil nogle små kødboller rullet i sesamfrø.






Wok med kål, peberfrugt, gulerødder og små kødboller med sesam
(2 personer)
200 g flæskefars
1 cm frisk ingefær, fintrevet
1 fed hvidløg, fitnhakket
½ æg
½ tsk rød karrypasta
salt, peber
sesamfrø
olivenolie
200 g fintsnittet hvidkål
60 g grofthakket kinesisk kål, spinat eller lignende bladgrønsag
½ rød peberfrugt skåret i strimler
1-2 gulerødder skåret i tynde stænger
2 forårsløg, hakket
vand
hoisinsauce

Start med kødbollerne. Rør farsen med ingefær, hvidløg, æg, karrypasta og salt og peber. Lad farsen hvile i køleskabet en halv time og gør imens grønsagerne klar. Kål skal snittes, peberfrugter og gulerødder skæres i tynde strimler. Løgene hakkes. Form farsen til små kugler, der vendes i semsamfrø. Varm olie op på panden og steg de små kødboller til de er gennemstegte, 10-15 minutter. Varm wokken op. Varm lidt olie i bunden og steg hvidkålen et par minutter. Tilsæt løg og gulerødder og steg yderlig et par minutter. Tilsæt peberfrugt og kinesisk kål/spinat eller hvad du nu bruger. Kom ½ dl vand i og tilføj til sidst hoisinsauce. Vend det hele godt rundt, hæld grønsagerne op i dybe skåle og læg kødbollerne øverst. Så er retten klar til servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar