søndag den 13. december 2015

Chokolade biscotti

Småkager er ikke mit helt store nummer, hverken at spise eller bage. Men nu er det jo jul, så jeg syntes alligevel, at der skulle nogle småkager til. Valget faldt på biscotti, som er en af de typer småkager, jeg bedst kan lide. Jeg fandt en opskrift hos Valdemarsro, som jeg syntes så gode ud, og dem har jeg så afprøvet her.



Chokolade biscotti
125 g mel
80 g grofthakkede mandler
110 g sukker
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
1 tsk kanel
½ tsk tørret ingefær
½ tsk tørret kardemomme
1 knivspids peber
2 æg
½ tsk salt
50 g mørk chokolade, groft hakket

Bland vanillepulver med sukker i en skål. Bland derefter sukkeret med mel, bagepulver, kanel, ingefær, kardemomme, peber og salt. Tilsæt den hakkede chokolade og de hakkede mandler. Rør først det ene æg i og saml så dejen med det andet æg. Det bliver der en ret klistret dej ud af. Del dejen i to og form hver del til en aflang stang på et stykke bagepapir. Læg evt. et stykke bagepapir over og rul forsigtigt med en kagerulle, som sagt er dejen ret klistret. Bag de to stænger ved 200 grader i 15-20 minutter. Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle kort af, hvorefter de skæres ud diagonalt i tynde stænger på ca. 1 cm i bredde. Bag kagesnitterne ca. 10 minutter mere til de bliver faste og lidt hårde.

Note: Som nævnt blev min version af dejen temmelig klistert. Så næste gang vil jeg nok prøve en anden opskrift.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar