Mange gange når jeg står med nogle kartofler som gerne skulle bruges, ender det med ovnbagte kartofler på en eller anden måde. Måske fordi der er så mange muligheder for at variere med de grønsager, man ellers har på lager. Her er der brugt peberfrugter og tomater og som krydderi er der brugt rosmarin. Og så har den lige fået et animalsk tilskud i form af ost.
Kartoffelfad med linser og peberfrugt
(2 personer)
350 g kartofler
olivenolie
salt, peber
rosmarin
1 dl grønne linser
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
1 løg
4 blommetomater
50 g ost f.eks. fetaost (jeg brugte en fast fåreost med
rosmarin, som jeg havde med hjem fra Spanien)
Kartoflerne vaskes grundigt og skæres i store tern. Vendes
med olie, salt, peber og rosmarin i et ildfast fad. Bages i ovnen ved 200
grader i 30 minutter. Linserne skylles og koges efter anvisningen på pakken.
Afdryppes. Løget skæres i grove stykker, peberfrugterne i tern og tomaterne
halveres. Når kartoflerne har været i ovnen en halv time blandes løg,
peberfrugter og tomater i. Grønsagerne bager 15 minutter til. Så tilsættes linser
og ost skåret i tern og bager endnu 15 minutter eller til kartoffelternene er
møre. Serveres med dagens salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar