Her kommer en ny måde at spise gulerødder på. De bages i
ovnen, det gør dem blød og søde. Og så bliver de serveret med en lækker
jordnøddesauce samt en gang ris med kål.
Ovnbagte gulerødder med jordnøddesauce med kål og ris
(2 personer)
1 dl ris
6-8 gulerødder afhængig af størrelse
olivenolie
karry
salt, peber
½ dl jordnøddesmør
2 spsk soya
saften af en lime
½-1 dl varmt vand
100 g spidskål
soya
chilisauce
hakkede jordnødder og koriander til pynt
Risene koges efter anvisningen på pakken.
Gulerødderne skylles og hvis de er meget grimme, kan man
eventuelt skrælle dem. Gulerødderne vendes i olie, salt, peber og karry. De
lægges på bagepapir på en bageplade og bages ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Kom jordnøddesmør, soyasauce og limesaft i en minihakker eller
blender og bland det hele. Tilsæt vand bagefter, lidt ad gangen, til saucen får
en passende konsistens.
Skær spidskålen ud i små stykker og svits dem på panden
sammen med de kogte ris. Kom ris og kålblandingen på en tallerken, læg de bagte
gulerødder oven på og hæld jordnøddesaucen over. Drys med hakkede jordnødder og
frisk koriander.
Andre efterårsopskrifter med gulerødder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar