Her kommer en lille let ret, hvor hovedingrediensen er
fennikel. Og det er ikke bare fennikel-knolden som skal bruges, men også
stænglerne og toppen med de fine blade.
Måske synes du, at fennikel har en
temmelig speciel og gennemtrængende smag. Men når den bliver bagt, som den gør
det i denne opskrift, bliver den mere mild i smagen.
Retten er lavet med
inspiration efter en opskrift jeg så hos Becauseitmatters
Bagt fennikel i fad med croutoner (min version)
(1 person)
1 lille fennikel
lidt daggamnmelt brød
olivenolie
salt, peber
smør
1 tsk æbleeddike
1 spsk citronsaft
Skær brødet ud i mindre stykker, vend stykkerne med salt og
olivenolie. Læg croutonerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200
grader i 5-10 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Skær toppen af fenniklen og del den i mindre stykker. Fjern
bladene på stænglerne og skær derefter stænglen i mindre stykker. Smelt smørret på en pande og brun de
forskellige fennikelstykker. Tilsæt derefter æbleeddike og citronsaft.
Hæld det hele op i et ildfast fad og drys med grofthakket
fennikeltop samt ekstra olivenolie, salt, peber og citronsaft. Slut af med
brødcroutonerne.
Sæt fadet i ovnen og bag fenniklen i ovnen 25 minutter.
Fennikelstykkerne skal være møre, men stadig have bid.
Spejl et æg og server det til. Eller brug det som tilbehør til kød.tile
Ingen kommentarer:
Send en kommentar