mandag den 5. oktober 2015

Blommekage med et strejf af lakrids

I weekenden har jeg haft besøg af Datteren og mine forældre og i den anledning skulle der bages en kage. Jeg ville gerne bage en med blommer, det er jo sådan lidt efterårsagtigt. Jeg fandt en opskrift hos Femina, som jeg havde lyst til at prøve. Jeg ændrede lidt på den undervejs. Jeg havde håbet, at jeg kunne finde nogle lækre danske blommer, men kunne så kun få fat i nogle kedelige udenlandske - hårde og uden meget smag. Så der måtte lige lidt særbehandling til, det kan du læse mere om i opskriften. Resultatet blev en ganske lækker kage med en masse god snask i bunden.






Blommekage med et strejf af lakrids
4 blommer
lidt smør
lidt sukker
Crunch:
200 g sukker
3 æg
50 havregryn
150 g hvedemel
1½ tak bagepulver
100 g nødder
75 g smør
75 g rørsukker
1/4 dl mælk
1 spsk lakridspulver
Tilbehør:
2 dl skyr
2 spsk lakridssirup
Som sagt var det nogle rigtig kedelige blommer jeg havde fået fat i. For at gøre dem lidt mere spændende, skar jeg blommerne i både (hver blomme i 8 dele), vendt dem i lidt smør og sukker og satte dem i mikro-ovnen et par minutter. Det bedste var selvfølgelig, hvis de kunne være blevet langtidsbagt, men det var der ikke tid til. Blommerne blev dog lidt mere smagfulde efter den behandling. Til dejen piskes sukkeret sammen med æggene, et ad gangen. Havregryn, hvedemel og bagepulver tilsættes og blommerne vendes i. Til crunchen koges nødder, smør, sukker, mælk og lakridspulver sammen. Lad det afkøle let. Hæld dejen i en smurt springform og fordel crunchen på toppen. I mit tilfælde løb crunchen ned igennem dejen og blommerne faldt også ned i bunden, men det gjorde nu ikke så meget, for så blev der bare et lækkert lag i bunden af kagen. Bag kagen ved 170 grader i 40 minutter. Serveres med skyr rørt med lakridssirup - eller bare skyr, hvis man synes, at lakridssmagen bliver for dominerende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar