fredag den 30. oktober 2015

Malmø - en by med kontraster

Anne Naturglad i Malmø 2



Malmø er en by med mange kontraster, i hvert fald i arkitekturen. Sikkert også på mange andre måder, men det var især det med bygningerne der slog mig, da jeg travede rundt og så på byen.


På den ene side er der Gamla Staden som jo netop er den gamle bydel og derfor ikke overraskende er fyldt med fine gamle huse og gader. Og her finder man også de mange torve - Stortorget, Lilla Torg og Gustaf Adolfs Torg.



Eller hvad med disse fine gamle fiskerhuse


På den anden side er der hele det nybyggede område Västra Hamnen, 
hvor der er blevet bygget en masse eksklusive boliger plus en meget fin promenade langs vandet





Nogle gange kan man jo godt se, hvor inspirationen til nybyggeriet er kommet fra! 
Se lige de gamle huse - og de nye.






Men hver for sig har begge steder selvfølgelig også  deres særlige sider. Som f.eks. det 190 m høje fantastiske tårn "Turning Torso" i havneområdet. Det er tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calattrava og tårnet stod færdigt i 2005. Siden har den snoede bygning været Malmøs vartegn 
og jeg synes, at den både er sjov og flot.



Selvom hver bydel har sine charme og hyggelige steder...


...så ville jeg nok foretrække at bo i den gamle bydel.

Jeg ville ikke passe ind i det fine og stilfulde havneområde med de fine, stilfulde, arkitekttegnede (og sikkert dyre boliger) hvor naboerne alle sammen er pæne, velklædte middelklasseborgere med pæne børn og en boligindretning der er lige til boligmagasinerne.

Jeg synes, at den gamle bydel er meget mere charmerende med alle dens skævheder, forskellige grader af veligeholdelse og dens skær af patina, der fortæller om mange levede liv gennem tiden.




.

2 kommentarer:

  1. Hej Anne

    Dejlige billeder og en hyggelig beskrivelse af din tur til Malmø. Den har jeg nydt sammen med min kaffe. Lige som dig, er jeg mest til det gamle. Jeg blev i hvert fald helt forelsket i de små forskelligfarvede rækkehuse med stokroserne.

    God weekend
    Inge V.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge,
      Det glæder mig meget, at nogen får noget ud af at læse om mine oplevelser. :-) Jeg er også selv ret vild med de små gamle huse. De har altså deres egen charme /Anne

      Slet