søndag den 12. marts 2017

Ovnbagt spidskål med rødbeder og skimmelost

Jeg har før lavet ovnbagt kål med forskellige slags topping. Det er en rigtig god måde at få brugt sin kål på, synes jeg. Og så er der masser af muligheder for at varierer hvilken topping, der skal på.

Til denne udgave af bagt kål valgte jeg en topping med rødbeder og blåskimmelost. Og det viste sig, at være en rigtig lækker kombination. Så prøv den en dag du står med en rest hvidkål eller spidskål og nogle rødbeder.




Ovnbagt spidskål med rødbeder og blåskimmelost
(1 person)
1 stykke spidskål
1 rødbede
½ rødløg (eller et lille rødløg)
olivenolie
salt, peber
balsamico
25 g blåskimmelost f.eks. Danablu
purløg

Start med spidskålen. Du skal have skåret en tyk skive på langs. Den skal være flad på begge sider. Det du skærer fra, kan du gemme til at komme i næste dags salat. Pensl kålskiven med olivenolie og læg den i et lille ovnfast fad med lidt bouillon i bunden. Bag den 15 minutter ved 200 grader. 

Skræl rødbeden og skær den i tern. Svits rødbeden på panden i lidt olie i ca. 15 minutter. Hak løget og tilsæt det til rødbeden. Smag tilmed salt, peber og balsamico. Fordel rødbede-løgblandingen oven på kålskiven og smuldr blåskimmelosten udover. Bag kålskiven 10 minutter til. Serveres med dagens salat og evt. rugbrød.

Andre opskrifter på ovnbagt kål med topping:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar