tirsdag den 28. marts 2017

Vegetardeller med kartofler og bønner

Endnu en gang måtte jeg konstatere, at der lå nogle ”spisetrængende” (kan man sige det?) grønsager og gemte sig i grønsagsskuffen. Der var bl.a. et par kartofler – både en almindelig og en sød – en rest sorte bønner, en rest selleri og et par lidt kedelig forårsløg.

Og hvad kan der så komme ud af det? Ja denne gang blev det til en gang vegetardeller og de blev rigtig gode. Og serveret sammen med en salat lavet med rød spidskål og andet godt blev det til et skønt måltid.




Vegetardeller med kartofler og bønner
(9 stk – 2 personer)
300 g rodfrugter (almindelig kartoffel, sød kartoffel og rodselleri)
100 g sorte bønner fra dåse
2 stk. forårsløg
salt, peber
ca. 1 dl rugmel
olivenolie
Skræl rodfrugterne, skær dem i grove tern og kog dem i ca. 30 minutter. Imens hakkes forårsløget fint. Når rodfrugterne er kogt, moses de sammen med de sorte bønner. Rør derefter forårsløg og krydderier i. Til sidst røres rugmel i, til mosen får en rimelig fast konsistens.
Varm olien på panden og form frikadeller af mosen. Steg dem i olien 5-10 minutter til de bliver gyldne og sprøde. Serveres med dagens salat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar