(2 personer)
200 g andebryst
sesamolie
2 gulerødder
200 g rødkål
3 blommer
1 løg
1 fed hvidløg
lidt frisk ingefær
1½ dl bouillon
1½ spsk soja
lidt honning
200 g kogte ris
Jeg startede med at stege andebrystet efter anvisningen på pakken. Imens andebrystet lå på panden og stegte i sit eget fedt, klargjorde jeg de øvrige ingredienser: Gulerødderne blev skrællet og skåret i tynde stænger. Rødkålen blev snittet forholdsvis fint. Løget skåret ud i mindre stykker og hvidløget blev finthakket. Også ingefæren blev finthakket. (De sure) blommer blev skåret ud i både. Da andebrystet var færdigstegt, blev det skåret ud i skiver og lagt til side. Lidt sesamolie blev varmet i wokken og så kom jeg først ingefær og løg i. Derefter gulerødder og rødkål samt hvidløg. Det hele blev svitses til en passende konsistens. Bouillon, soja og honning blev rørt sammen i en lille skål og tilført wokken sammen med kogte ris, blommer og andekød. Det hele blev vendt rundt og varmet igennem og så var det klar til servering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar