På en kølig forårsdag kan en dejlig varm suppe virke som en
god ide.
Denne gang blev det til en tomatsuppe, som jo kan varieres
på mange måder. Her brugte jeg bl.a. kogt perlebyg og en rest broccoli.
Opskriften bygger på en opskrift fra Spis Bedre nr. 3, 2011. Hurtigt, nemt og
fyldt med smag.
Tomatsuppe med perlebyg og broccoli
(2 personer)
1 terning grønsagsbouillon
1 ds flåede tomater
1 lille løg, fintrevet
3 soltørrede tomater i olie
stdt. basilikum
salt, peber
Perlebygen koges efter anvisningen på pakken. Vand og
bouillon kommes i en gryde og når det koger tilsættes dåsetomaterne samt
fintrevet løg og finthakket soltørret tomat. Lad suppen koge ca. 10 minutter.
Imens deles broccolien i små buketter og evt. stok hakkes. Efter ti minutter
blendes tomatsuppen og opvarmes derefter igen. Suppen smages til med basilikum,
salt og peber. Kom perlebyg og broccoli i og lad det koge med i ca.3 minutter.
Jeg serverede suppen med revet ost og hjemmelavet knækbrød.
De næste dage bliver der stille på bloggen. De sidste feriedage i dette ferieår skal bruges til en tur vestpå sammen med Den Glade Murer. Det skulle gerne blive til et besøg på Hjerl Hede, en gåtur omkring Stubbegårdsø og noget god mad på et par af de lokale kroer m.m.
Hvem der bare havde ferie tilbage... håber I får en skøn tur med lidt på opleveren.
SvarSletDin suppe... den ser altså lækker ud ;-D
Hej Mini-hakker
SvarSletDet blev en supertur med masser af oplevelser og god mad. Der vil komme indlæg om både turen og maden i den nærmeste fremtid