mandag den 9. april 2012

Grøn fødselsdagsmad II


Den tredje grønne ret…

…jeg lavede til min fødselsdag var slet ikke grøn, i hvert fald ikke af udseende. Tværtimod var den meget farverig og flot at se på. Retten bestod nemlig af fyldte peberfrugter med krydrede kartofler og da jeg havde brugt gule, røde og orange peberfrugter, var der virkelig knald på farverne. Opskriften havde jeg fundet hos Hver dags vegetarmad .

  
Fyldte peberfrugter med krydrede kartofler – min version
(2 personer)
2 spsk olivenolie
1 tsk stødt chili
½ tsk kardemomme
2 tsk sennep eller ½ tsk sennepsfrø
½ tsk gurkemeje
4 kartofler
½ broccoli
lidt fintsnittet forårsløg
1 fed finthakket hvidløg
ca. 4 spsk vand
salt
citronsaft
100 g emmentaler skåret i små tern
Start med at skær kartoflerne i store stykker og kom dem i kogende vand ca. 3 minutter. Derefter skæres de i små tern. Kom kardemomme, chili, sennep og gurkemeje i den varme olie og svits det lidt. Kom derefter kartofler, hvidløg, broccoli og forårsløg i gryden og lad grønsagerne svitse med et par minutter under omrøring. Tilsæt vand og skru ned for varmen og lad grønsagerne dampe 6-7 minutter under låg – pas på de ikke brænder på. Smag grønsagerne til med citronsaft og salt. Tag grønsagerne fra varmen og bland osten i. Fyld de halverede peberfrugter og sæt dem i et ovnfast fad med lidt vand i bunden. Bag peberfrugterne i ½ time i ovnen ved 180 grader.

Note: Det er meget længe siden, jeg sidst har lavet fyldte peberfrugter, da det ikke er noget for Datteren. Men jeg synes nu det er en god variation i madlavningen, da man kan komme så meget forskelligt slags fyld i. Denne udgave med krydret kartoffelfyld var rigtig lækker.

3 kommentarer:

  1. Uhm, hvor ser det godt ud :-)Det gode ved sådan en ret er jo at den kan varieres rigtig meget....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Det ser skønt ud - elsker farverne (:

    - Kit

    SvarSlet
  3. Hej Birthe - ja, der er næsten ingen grænser for variationerne og det gør det jo spændende.

    Hej Kit - farverne er lige præcis noget af det jeg elsker ved grønsager - ud over smagen og sundheden og alt det andet gode

    SvarSlet