I dag var det regnvejr og suppevejr
Og det var lige præcis suppe, jeg skulle lave ifølge min
madplan. Jeg ville prøve en blomkålssuppe og havde kig på flere forskellige.
Men valgte til sidst en fra ”Kirsten Skaarups grønne køkken” af (sjovt nok)
Kirsten Skaarup. Bogen havde jeg lige købt for et gavekort, jeg havde til Bog
& Ide.
Blomkålssuppe med nødder – min version
(2 personer)
2 spsk olivenolie
ca. 6 dl
grønsagsbouillon
2 spsk flødeost
peber
½ æble
lidt æbleeddike
lidt honning
lidt persille
Hak løget og svits det i 2 spsk olie til det er blødt. Skær
kartoflen i tern. Tag et stykke blomkål fra og del det i små buketter, det skal
svare til ca. 1 dl .
Stil dem til side. Skær resten af blomkålen i små stykker og kom dem i gryden
sammen med kartoflerne. Hæld bouillon ved og kog suppen under låg ca. 15 minutter. Findel nødderne i blenderen. Tilsæt suppen og blend den med. Hæld
suppen tilbage i gryden og smag til med peber og evt. salt. Varm suppen op. Skær
æblet ud i små tern, bland dem med blomkålsbuketterne og lidt hakket persille.
Vend det hele i æbleeddike og lidt honning. Serveres som topping til suppen
sammen med ristet brød.
Note: Jeg havde ikke prøvet at blende hasselnødder i en
suppe før. Det gav en utrolig dejlig nøddesmag. Til gengæld kunne man ikke
smage blomkålen så meget. God ide til vinterens mange purerede grønsagssupper,
hvis man trænger til en anden slags smag på suppen. Man kunne også prøve med
mandler eller andre typer nødder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar